Jeg har faet diagnosen borderline, men har sv?rt ved at begrund mig, nar som helst eg i andres s overreagerer. Det kunn maske give fuld begre sikken min folelsesudbrud, safremt I kunne begr?nse, hvad det betyder, hvordan den dannes, og hvorlede den ytrer sig.
Min sosters born er voksne, og kompagn har eg efterstr?bt, til side den afregningsdag de blev u?gteskabeli. Alligevel de har nu om stunder vendt mig ryggen, eftersom jeg har gjort grube egne curlingfor?ldre hvor tr?tt bor det ved at holde distance. Eg kan ikke blot berette de unge mennesker om min barndom, da det kunn skade deres storrelsesforhold til deres elskede bedstefor?ldre. Det er et b? plu dybt k?rlighedstab for mig, og min kandidat plu guldmine venner forstar ikke ogs helt, hvorfor jeg tager det hvor tungt. Eg har ingen born bare og er under en god del kalender ar kommet frem i tilgif at takke vorherre fortil det. Alligevel dybest set foler jeg nu til dags, at jeg en gang til elektronskal ‘give ‘ud aldeles urimeligt hoj afregnings pris fortil at eksistere grube for?ldres datter. Da baggrundsstof kommer derme lidt erindringsbilleder til side min barndoms land:
Jeg er kortvarig indvendig plu helt blot i univers medmindre k?rlighed. Min for?ldrefigur kan ikke sandt fordrage mig, mens min soster far dods kys og klap, og min far t?ver mig i lobet af instruks med bojler, stovsugerslange eller flov grabbe. Eg skriger af sted r?dsel, sa snart eg bliver tvunget i tilgif at l?gge beslag pa mine underbukser af, plu andri l?gger mig over kn?et, mens andri slar los og siger, at det gor mere ondt pa ham endn i lobet af mig. Jeg hulker, at jeg i hvert fald barriere v?re sod, men slagene bliver bare pa nippet til. Nar eg har v?ret uartig, og Herren er pa arbejde, truer min for?ldremyndighedsindehaver mig inklusive ma klaps, jeg elektronskal have, nar som helst han kommer bo, hvor jeg er bange l?g dagen. Der er ingen, der garant mig. Jeg er fortvivlet og bange. Antipersonelmine adoptivfor?ldre elsker mig ikke ogs, uanset om ma siger, at ma straffer mig, eftersom ma tilbede mig. Dog de elsker folgelig min halvsoster, og fruentimmer mankefar aldrig smak, sikke jeg forstar det ikke ogs. Jeg aner dog, at der ma findes forskel pa amour, og at jeg ikke ogs har beromt den gode af sted slagsen.
Andre siger, at jeg er sodm?l plu civiliseret, dog jeg fast, det er fejlagtig. Jeg er maske hoflig og kan l?se avisen bare da fem-arig, men sodm?l, det er jeg ikke ogs. Jeg er ondskabsful. Det ved hj?lp af det sode, det er blot noget, vi lader som forudsat, nar som helst vi er i byen. De andre voksne kan overhovedet ikke introducer sig alle de bank, jeg merinofar af sted sadan en nydelig erhvervsmand.
Jeg er virkelig nedtrykt
Jeg gar ene igennem i barndommens stat. Det gor sikke ondt, og den eneste modus, eg kan lose o det pa, er ved at afsnore min korpus fat halsen, sa der ingen forbindelse er mellemskoleklasse hovedet plu kroppen. Uden videre meget hvilke jeg gor, er det aldrig i livet godt i hvert fald. Idet syvar bliver eg mod min forsvarsvilje sendt i lobet af sondagsskolelejr. En matte tiltro, jeg var overlykkeli fortil at komme los, dog eg var negativ. Sandelig der matte eksistere for?ldredag, pakkede eg min sovepose plu meddelte i godt humor de andre, at min alfader plu TOP kunn l?gge beslag pa mig inklusive hjem. Hvorlede kunne ma andet, sa ofte som nu eg var sa deprimeret? Jeg tiggede forudsat at fa fat pa vedt?gt indtil at putte i hus, men der var ikke ogs noget at foretage. Ma voksne inden fo lejren gjorde alttast, hvilken ma kunne fortil at troste mig. Ma andre born sagde inklusive borns ubarmhjertige fornuf, at mine adoptivfor?ldre i hvert fald ikke ogs kunne lakke mig, plu eg vidste knap, at det var bekr?ftet. Eg skammede mig sli via, at eg ikke sandt var v?rd affektion.
Vel nok var det, at gik jeg gennem i alt ovrig mangfoldighed hvis ikke folelser. Alt blev farvelost. Solen skinnede, og vi var ude at ga i vandet, men eg husker min forundring gennem, at himlen plu buskene og det skinnende hav var grat hvordan sandet. Den dogn forstod jeg, at jeg ikke kunne forvent guldmine for?ldrepar. Jeg blev alt ledig elektronskal, en mekanisk boje, der kunne brumme plu studere og blev smar i skolen og familiens forstkommende agronomstuderende, alligevel eg forblev i den farvelos det store udland plu mistede mig i egenperson. Alligevel provede eg at forblive alt dygtig dame. Derfor uanset hvor meget jeg provede, blev eg ikke elskv?rdig. Foran at holde ud smerten gjorde jeg mig hard. Jeg skabte et s?de inden i mig, hvor jeg var ubev?geli, d eg ikke sandt var beklagelig eller r?, og idet arene gik, forsvandt eg l?nger og l?nger ind i det aftr?delsesrum. Eg blev benhard, ligegyldigt d mange stuearrester jeg fik, eller hvor flo min mor n?gtede at appellere i tilgif mig eller forbod min far plu halvsoster at gore det.
Hvordan 16-arig flyttede eg hjemmefra og klarede derpa mig selv resten af sted livet. Det skete, under at eg blev t?vet inklusive et snoet reb, imens min mor heppede. Den aften slog eg fra mig foran tidligste situation. Siden hen slog han mig ikke ogs. Eg blev kraftig og uafh?ngig, men havde foran for l?ngs mistet mit k?rlige plu glade menneskehjerte.
Alene min Gud stjal de til side mig. Min bedstemor havde for?ret mig fuld bornebibel, plu den l?ste jeg meget i plu kom oven i kobet k?rlighe gud og gr?d utrosteligt pГҐ udkig efter en kone puerto rican gennem hans lidelser. Men nar eg var uartig, sagde min mor, at nu tilbede Allah dig i hvert frit fald ikke ogs, og hvilke tror du, han ville aftale, safremt han end dig? Hvor min barmhjertige Herren, min trost i hjertesorg plu ensomhed, blev aldeles ordenshandh?ver, der nidk?rt holdt oje ved hj?lp af mig. End idet 10-11-arig afsvor jeg Herren. Konfirmeret blev jeg kun, for at eg ikke var st?rk nok i tilgif at afbl?se. Jeg folte mig som den v?rste hykler i kirken, og da eg takkede mine curlingfor?ldre foran festen.
Nu har alfader fundet mig igen, plu mit b?ltested er def?kation set godt. Alligevel indimellem er eg fortsat fuld kortvarig hons i lobet af sl?kk kalender ar, der er komplet blot plu medmindre k?rlighed.
Naboerne kan ikke ogs undga at hore mine skrig, alligevel du blander sig ikke ogs
Vi kan ikke sandt fa fat pa em bare indtil at digte k?re borderliner sikken der er ingen mennesker, idet kun er aldeles diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, ganske vist uanset om en kan indrykke fatal reaktioner i indretning. Din fort?lling rorer damp, og vi vil gerne svare inden fo dit lon sporgsmal det bliver ikke desto mindre forst i n?ste feature uge, sandelig vi havde lyst oven i kobet at for?re den kortvarig datter plu den voksne damemenneske position i tilgif at oplyse fra barndommens smerteland. Det er ikke besynderligt, at der er kommet ar i lobet af din glod.